damplogo.gif (3030 bytes)

Lørdag den 19. januar kl 14 har DampRadioen premiere på
udsendelsesrækken - D'R' på DampRadioen.

Tidligere kendte studieværter fra den "gamle dampradio" -
også kaldet Danmarks Radio - er gæstestudieværter i en
lang række udsendelser, som sendes hele vinteren og foråret
på den kulturelle lokalradio i Roskilde - DampRadioen.

Richard Henningsen som bl.a. var en kendt studievært
med udsendelsen "Hvorfor hører Man Aldrig" -
"Det Ville Glæde Mig at Høre" har for DampRadioen
produceret en række udsendelser med gæsterne.:
musikeren Alvin Linnemann, sangerinden Rita Storm,
kapelmesteren Ib Glindemann og skuespilleren Preben Kristensen

Ida Bjørn Nielsen, som bl.a. også var kendt for de meget populære
udsendelser "Spørg Bare!" er ligeledes gæstestudievært i programmerne
"D´R´på DampRadioen".

I disse udsendelser er der også inviteret gæster med under det fælles tema
"ældes med ynde".

Gæsterne er forfatteren Benny Andersen, tegneren Ib Spang Olsen
og forfatteren Lise Nørgaard.

En lige så populær og afholdt studievært fra Danmarks Radio
som gæster DampRadioen er Michael Juul Sørensen,
som var kendt for en lang række musikprogrammer på P3
og som fast afløser på telefonprogrammet "De Ringer - Vi Spiller".

Gæsterne i hans udsendelser vil byde på overraskelser!!.

Udsendelserne sendes fast hveranden lørdag kl 14 med start
første gang lørdag den 19. januar 14.

Fælles for disse tidligere studieværter fra Danmarks Radio er
at de alle var nogle af de meste populære og mest aflyttede.

Men fælles for denne generation af studieværter var også
at de alle blev "offer" for den programpolitik,
som Danmarks Radio i løbet af 90'erne lagde an til,
i angsten for at de mere populære og kommercielle lokalradioer
skulle "stjæle" alle lytterne.

Af den grund måtte en lang række meget populære studieværter
"lade livet" til fordel for det "nye unge look".

Men samtidig hermed glemte Danmarks Radio det mere modne og voksne radiopublikum.

Det vil DampRadioen nu yde bod på ved at invitere nogle af
de mere populære og kendte studieværter fra DR's P3 til at
være gæstestudieværter med egne gæster på DampRadioen.

Når de kendte stemmer igen lyder i æteren kan vi ikke blot
huske deres stemmer fra de tusindvis af udsendelser de har
produceret i deres tid på Danmarks Radio, men vi kommer
også til at fornemme den specielle hygge, som denne generation
af studieværter var i stand til at skabe for tusindvis af deres trofaste lyttere.

Udsendelserne "D'R' på DampRadioen" bliver et nostalgisk
genhør med en radiotid som desværre for mange er forsvundet
i nutidens medieverden.

Udsendelserne bliver genudsendt i begyndelsen af 2005.