
Download udsendelse her
DampRadioens Jubilæums-CD
"Sådan gjorde vi i 80´erne"
Interviewer
: Frank GlieseMedvirkende:
Anna Skov Hansen: Forhenværende formand for Roskilde Kommunes Kulturudvalg.
Jens Pedersen: DampRadioens første formand
Svend Skjold Christensen: DampRadioens første daglige leder
Maniella Harpelunde: Én af DampRadioens første og yngste producenter i 1984
Claus Niller Nielsen: Tidligere producent på DampRadioen (1984-1994)
Jan Pedersen: Producent på DanpRadioen gennem 25 år
Boink Redaktionen: Én af de første redaktioner på DampRadioen
(Peter Solak, Jørgen Rasmussen og Jørgen Bo)
Leif Skov: Tidligere formand for Roskilde Kulturhus i Rosenhavestræde
Stig Hartvig: Lokalradiohåndbogen
Format: mp3 Copyright: DampRadioen 2009
Mandag den 27. juli 1984 sender DampRadioen den første
udsendelse
fra Radio Tidendes radiostudier i Hersegade.
I 1983 beslutter den daværende kulturminister Mimi Stilling Jacobsen
i
Schlüters borgelige regering at bryde Danmarks Radios mediemonopol,
ved at der
på forsøgsbasis kunne etableres lokalradio og TV virksomhed i Danmark.
Siden opstart af Danmarks Radio i 1926 har der været monopol
på spredning
af elektroniske signaler i æteren til radiofonisk brug.
Danmarks Radio, som bliver kaldt Statsradiofonien,
får hurtigt
"øgenavnet" DampRadioen.
Et navn der har oprindelse i den mere tekniske beskrivelse af
den nye elektroniske opfindelse:
At sende radiofoniske lydbølger gennem æteren ud til borgernes radiomodtagere.
Damp i øgenavnet "dampradio" står for:
Dynamisk Amplitude Modulation
Perfektion.
Formålet med nærradio- og TV- ordningen er at udvide borgernes
mulighed for at komme til orde i de lokale samfund.
Da forsøgsperioden bliver proklameret i 1983, er der hele tre grupperinger
i
Roskilde, som hurtigt får mod og lyst til at etablere lokalradiovirksomhed
fra
starten af forsøgsperioden, og de danner følgende lokalradioer:
Radio Tidende, Radio Roskilde og Roskilde DampRadio
Fra 1986 bliver ordningen med nærradio & TV- stationer gjort permanent.
Mange radiostationer kan således i 2008/09 markere 25 års jubilæum.
Det
gælder blandt andet Roskilde DampRadio i 2009.
Radio Tidende og Radio Roskilde er begge dagblads-radiostationer,
der bringer
korte nyheder og sender masser af populær musik.
De bliver dermed to blandt mange andre såkaldte "remoulade-radioer".
Efter midten af 80’erne fusioner Roskilde Tidende med Roskilde Dagblad
og
bliver til det, vi i dag kender som Dagbladet i Hersegade.
Radio Roskilde bliver herefter det eneste radiofoniske dagbladsmedie i Roskilde
Radio Roskilde bliver fra 1988 kommerciel, da radio & TV
loven
giver de nye medier muligheder for at bringe kommercielle reklamer.
En mindre gruppe af producenter fra Radio Roskilde bryder ud og
danner i slutningen af 80’erne Radio Frekvensen.
De er utilfredse med Radio
Roskildes programpolitik.
De mener, der er for lidt musik til "folk med
kakkelbord",
altså country- og dansktopmusik.
Radio Frekvensen bliver også kommerciel men må i 1995 dreje
nøglen om.
I 1997 må også Radio Roskilde stoppe program-virksomheden.
Mange
års underskud viser, at det ikke er muligt at drive
en kommerciel radiostation
i Roskilde.
Tilbage bliver og overlever Roskilde DampRadio.
Modsat de andre radiostationer er DampRadioen etableret ved hjælp af
"kræfter nede fra", nemlig af kulturelle kræfter i Roskilde.
Kulturelle foreninger danner Kulturelt Samråd, der får overbevist
politikerne om,
at det er en god ide at etablere en radiostation, som bygger på
ideen om,
at kulturen i Roskilde kan styrkes ved, at den også formidles via
radiomediet.
DampRadioen sender første gang den 27. juli 1984 og fra
Radio Tidendes studier
i Hersegade for senere i 1984 at sende
fra lokaler i Kulturhuset. (Biografen i
Kulturhuset – Cinemateket)
Men da ordningen med radio- og TV- stationer i Danmark bliver gjort permanent
fra 1986, får DampRadioen studier på Kildegården.
Tilskuddet fra Roskilde
kommune til DampRadioens drift gøres herefter permanent.
Der bliver i 1986 etableret teleforbindelser fra Paramount,
det daværende
Kulturhus i Rosenhavestræde,
samt fra Djalma Lunds Gård.
DampRadioen kan herefter sende direkte udsendelser fra
disse 3
kulturinstitutioner i Roskilde.
Fra Paramount sender DampRadioen direkte fra
de årlige
koncertarrangementer "Nye stjerners Aftener",
der fra livescene
præsenterer nye bands i Roskilde og omegn.
Fra Kulturhuset sender DampRadioen hver lørdag
formiddag/eftermiddag
og transmitterer Lørdags-Jazzen, der via sponsoraftaler
arrangerer gratis jazzkoncerter med overvejende traditionel jazz.
I begyndelsen af radioens virke sendes der også debatter
og politiske møder
fra Kulturhuset.
DampRadioen arrangerer endvidere en række musikquizzer i
samarbejde
med Roskilde-Festivalen, som sendes direkte i DampRadioen
fra
Kulturhuset i Rosenhavestræde.
I sommerhalvåret transmitterer DampRadio direkte fra Djalma Lunds Gård,
hvor
der bliver afholdt livekoncerter med en lang række jazzorkestre
inden for de
traditionelle genrer.
I slutningen af 90’erne etablerer DampRadioen også
teleforbindelse
fra det daværende Gimle i Ringstedgade, hvorfra DampRadioen
transmitterer direkte fra en lang række livekoncerter med professionelle bands.
DampRadioen vælger som en del af dens programpolitik at præsentere
lokale bands, herunder interviews med de enkelte bands medlemmer
og
præsentation af deres musik.
Det foregår enten live i studiet eller ved hjælp af den musik,
det enkelte
band selv har fået indspillet på vinyl LP/single.
DampRadioens programpolitik er meget bred og favner alle emner og
musikgenrer. Op gennem 90’erne får DampRadioen engageret mere end 100
personer,
som på årsbasis producerer udsendelser
Det resulterer i etablering af mere end 60 forskellige redaktioner.
I 1990 etablerer DampRadioen en medieskole, hvor alle grupper af
interesserede kan få erfaring og viden om optagelsesteknik i forbindelse
med
livekoncerter.
Hvert år optager DampRadioen således mellem 20-30 koncerter,
som afvikles rundt om i Roskilde.
Et mobilt lydstudie og et fast hold på 6-8 teknikere står sammen
med en
koordinator for dette projekt.
Denne medieskole blev senere hen afløst af en montage redaktion,
hvor
redaktioner på 3-4 personer producerer den mere vanskelige form for radio:
Montagen/featuren.
I mere end 10 år producerer DampRadioen flere hundrede radiomontager
med
fokus på Roskilde.
Det gælder personportrætter af såvel nulevende som
afdøde roskildensere, beskrivelse af nuværende og tidligere
miljøer rundt om i Roskilde, samt tidligere konflikter i lokalsamfundet.
I 2005 udgiver DampRadioen en scrapbog om rockmusikken i Roskilde
for
perioden 1962, da rockmusikken første gang spilles i Roskilde
og frem til 1972,
hvor den første Roskilde Festival afvikles.
Bogens titel: "Fra Pigtråd til Smat". Den fortæller i ord,
billeder og lyd,
hvordan rockmusikken kommer til Roskilde og fortæller
historierne om
de mange miljøer og grupper, der opstår omkring rockmusikken i
Roskilde.
Bogen bliver udsolgt på ca. ½ år.
I 2009/2010 udgiver DampRadioen den anden bog om rockmusikken i Roskilde
og
dækker denne gang perioden 1973 – og frem til 90’erne.
Senest har DampRadioen etableret nyt livestudie, som bliver kaldt
FjordVilla
Studiet opkaldt efter den navnkundige kulturinstitution,
der i 60’erne og frem
til slutningen af 70’erne lagde scene
til såvel en lang række lokale som til
nationale bands, samt til en række internationale navne, der præsenteres ved
livekoncerter
blandt andet i samarbejde med Brøndby PopKlub.
DampRadioens FjordVilla Studie arrangerer løbende livekoncerter
med såvel
lokale navne som kendte danske bands.
I jubilæumsåret 2009 er fortsat mere end 100 personer aktive
på DampRadioen,
med såvel tekniske som redaktionelle og administrative
medarbejdere.
DampRadioen sender hver uge ca. 40 timer og modtager
driftsmidler
fra såvel Roskilde Kommune som fra Kulturministeriet.
DampRadioen har løbende en medarbejderstab på mellem 12 og 15 ansatte.
DampRadio har blandt sine ansatte blinde og svagsynede
medarbejdere
og har i 2009 modtaget en erkendtlighed for dette arbejde af Kulturministeriet.
DampRadioen er den eneste radiostation i verden,
som har den
målsætning at engagere blinde og svagsynede.
Med det nye FjordVilla Studie vil DampRadioen styrke Roskilde
som en aktiv
musikby, hvis aktiviteter promoveres
til samtlige lokale radiostationer i hele Danmark.
Det sker dels via et server-samarbejde og via en kulturportal
på internettet,
hvor alle musikmiljøer i hele Roskilde-området præsenteres i
ord, billeder og lyd.
Roskilde DampRadio bidrager dermed aktivt til ikke blot at
styrke
Roskilde´s musikalske liv, men også udbringe kendskabet til
musikbyen
Roskilde i hele landet.
Roskilde bliver derfor ikke en by i provinsen, men et centrum for musikkens puls.